Vælg kommune

Et forældrepar med to børn i Aabenraa kommune skal tjene 7.021 kr. ekstra hver måned for at få passet to børn.

Taksterne i Aabenraa kommune

Forældrebetalingen gør fortsat et mærkbart indhug i indkomsten for en typisk børnefamilie. Det gælder naturligvis navnlig, hvis der er tale om en familie med jævne indkomster. I Aabenraa kommune tjener den gennemsnitlige parfamilie med børn ca. 634.000   kr. årligt. Det betyder, som vi skal se i det følgende, at familien bruger ca. 6,5  pct. af den indkomst, den har efter skat, på pasning, hvis den har to børn under skolealderen i institution eller dagpleje.

Tabel 1. Forældrebetaling 2007 og 2008 i Aabenraa kommune.
Fuldtidstakster Fuldtidstakst 2008 Antal betalings-måneder i 2008 Forældre-betaling omregnet til 12 mdr. 2008 Forældre-betaling omregnet til 12 mdr. 2007
 Dagpleje 0-2 år, fuldtid 2.030 11 1.861 1.925
 Vuggestue 2.485 11 2.278 2.205
 Børnehave 1.445 11 1.325 1.279
Definition: Heldagsplads i institutioner=Mindst 40 timer om ugen. I dagpleje regnes med taksten for 45-48 timer om ugen eller fuld tid. Hvis der ikke vuggestuer, men pladser for 0-2 årige i aldersintegrerede institutioner, regnes taksten her som vuggestuetakst. Hvis der ikke er børnehaver, men pladser for børn i ”børnehavealderen” i aldersintegrerede institutioner, regnes taksten her som børnehavetakst.

Forældrebetaling i institutioner for skolebørn.

Fritidshjem i Aabenraa: 1250 kr. for fuld tid. 1030 kr. for eftermiddagsplads. Andre takster i fritidshjem/SFO i de tidligere Tinglev, Lufttoft, Rødekro og Bov kommuner.

Beregning af, hvad man skal tjene for at få passet børn.

De økonomiske rammer for småbørnsfamiliernes tilværelse betyder i mange tilfælde, at familien skal arbejde meget for at få enderne til at mødes. De fleste unge familier må således etablere sig med egen bolig, og samtidig er der betydelige udgifter ved at have børn – bl.a. til børnepasning.

For at illustrere denne problemstilling har Bureau 2000 for hver enkelt kommune beregnet, hvor mange penge ekstra en "almindelig børnefamilie" skal tjene, hvis den har to småbørn - ét i dagpleje/vuggestue og ét i børnehave.

Der tages udgangspunkt i en familie, hvis samlede bruttoindkomst (dvs. før træk af arbejdsmarkedsbidrag) er over 466.522 kr., men hvor ingen af forældrene tjener over 365.000 kr., dvs. familien ligger over fripladsgrænsen, men betaler ikke topskat.

I Aabenraa kommune kan skatten af den sidst tjente krone beregnes således:

Først trækkes et arbejdsmarkedsbidrag på 8 pct. af indkomsten.

Af det beløb, der er tilbage trækkes:

Bundskat: 5,48 pct.
Mellemskat: 6 pct.
Kommuneskat: 25,4 pct.
Sundhedsbidrag (erstatter den tidligere amtsskat): 8 pct.
Kirkeskat: 0,95 pct.

I alt skat: 45,83 pct.

Der er derfor 498 kr. tilbage, hvis indkomsten øges med 1000 kr.

Prisen for pasning af 0-2 årige er 1.922 kr. mdl., mens det koster 1.325 kr. at få passet et barn i alderen 3-5 år.

For de 0-2 årige er taksten et gennemsnit af taksten for dagpleje og taksten for vuggestuepladser – vægtet med antallet af indskrevne børn i de to pasningsformer i Aabenraa kommune i Danmarks Statistiks seneste opgørelse. Der er desuden omregnet til 12 mdr. betaling.

Når der skal passes to børn, gives der søskenderabat på 50 pct. for det ældste barn.

Prisen for at få passet to børn er derfor (incl. søskenderabat): 1.922 kr.+ 1.325 kr. fratrukket en rabat på 50 pct. af den billigste plads. Det giver 2.584 kr. mdl. eller 31.008 kr. pr. år.

For at kunne betale dette beløb skal familien pr. måned tjene 2.584 kr./ 0.498 kr. = 5.188 kr. mdl., svarende til 62.256 kr. pr. år.

Hvis forældrene tjener mindre end 307.500 kr. årligt, er regnestykket lidt mere indviklet, idet det såkaldte beskæftigelsesfradrag for en lønmodtager (på 4 pct. af indkomsten før arbejdsmarkedsbidrag) øges, indtil indkomsten når de 307.500 kr. Beregningsteknisk svarer dette til, at satserne for sundhedsbidrag, kommuneskat og kirkeskat reduceres med 4,35 pct. Det betyder igen, at en familie med to børn, hvor forældrene ligger under 307.500 kr. pr. måned skal tjene 4.417 kr. ekstra for at betale for pasning af to børn.

Hvis forældrene tjener mere end 365.000 kr. hver, kommer tallene også til at se anderledes ud, idet der så også skal betales topskat på 15 pct. Der bliver derfor også mindre tilbage efter skat. Beregningen bliver da således:

Først trækkes et arbejdsmarkedsbidrag på 8 pct. I det beløb, der er tilbage trækkes:

Bundskat: 5,48 pct.
Mellemskat: 6 pct.
Topskat: 15 pct.
Kommuneskat: 25,4 pct.
Sundhedsbidrag: 8 pct.

I alt stats- og kommuneskat: 59,88 pct. I kommuner, hvor stats- og kommuneskatten er over det såkaldte skatteloft, nedsættes skatten til staten, så summen i stedet bliver 59 pct. I Aabenraa kommune skal der i alt betales 59 pct. i indkomstskat.

Hertil kommer kirkeskat, som ikke er omfattet af skatteloftet, og som i Aabenraa kommune er på 0,95 pct.

Den samlede skat bliver derfor  59,95 pct., når arbejdsmarkedsbidraget er betalt. Der er 368 kr. tilbage, hvis indkomsten øges med 1000 kr.

For at kunne betale for to børn i pasning skal familien pr. måned tjene 2.584 kr./ 0.368 = 7.021 kr. mdl., svarende til 84.252 kr. pr. år.

Er der i stedet tale om et børnehavebarn og et barn, der skal passes i fritidshjem eller skolefritidsordning, skal en familie med en indkomst under grænsen for topskat tjene 3.811 kr. mdl. ekstra for at have penge til pasningen. Ligger familien over grænsen for topskat i indkomst, skal den tjene 5.157 kr. mdl. ekstra for at have penge til pasningen.

Hvad betyder forældrebetalingen for en gennemsnitsfamilie 

Forældrebetalingen varierer meget fra kommune til kommune, men forskellene i forældrenes indkomst er endnu større. I 2005 tjente en parfamilie med børn i Gentofte kommune således i gennemsnit 1.213.573 kr. (eksklusive pensionsbidrag, men før beregning af arbejdsmarkedsbidrag). I Langeland kommune var gennemsnitsindkomsten for en parfamilie med børn 486.098 kr. (beregnet som et vægtet gennemsnit af familieindkomsterne i de daværende Rudkøbing, Tranekær og Sydlangeland kommuner). I Aabenraa kommune var gennemsnitsindkomsten for en parfamilie med børn i 2005 574.391 kr. Indkomsten er beregnet som et vægtet gennemsnit af indkomsten i de tidligere Aabenraa, Tinglev, Lundtoft, Rødekro og Bov kommuner.

Gennemsnitsfamilien i Aabenraa kommune betalte 161.564 kr. i skat om året. I gennemsnit modtog den desuden 20.588 kr. i børnecheck og børnetilskud. Efter skat havde den således 433.415 kr. tilbage. Hvis vi regnet med en indkomstudvikling på 10,3 pct. fra 2005 til 2008 og uændret andel i skat, kan vi groft anslå, at en parfamilie med børn i Aabenraa kommune i dag tjener 634.000 kr. pr. år. ( 478.000 kr. efter skat og børnecheck).

Målt i gennemsnitlig indkomst for en parfamilie med børn ligger Aabenraa kommune som nr. 65 af landets 98 kommuner.

Hvis denne familie skal betale 31.008 kr. om året for pasning af to børn, svarer det til, at udgiften til børnepasning er på 6,5pct. af familiens disponible indkomst. Måler man pasningsudgiften i pct. af den disponible indkomst, kommer Brøndby kommune på 1. pladsen med 9,4 pct. af indkomsten, mens Gentofte kommune ligger lavest med 4,6 pct. af indkomsten. Aabenraa kommune ligger på 66. pladsen.

Ser vi på enlige med børn, kan der anslås en 2008-indkomst på 262.000 kr. ( 224.000 kr. årligt i disponibel indkomst, når børnetilskud er lagt til og skat trukket fra). I Aabenraa kommune betyder det, at den ”gennemsnitlige” enlige har en fripladsandel på ca. 60 pct., således at forældrebetalingen bliver 1.034 kr. mdl.